Risskov Efterskole er rammen om et dejligt fællesskab med masser af spændende arrangementer og aktiviteter (Foto: Emilia Therese)

Unik rejse med Efter-skolen fra Smilets By

Tag med på en unik rejse med Risskov Efterskole, hvor du vil opleve et år med fantastiske fællesskaber. Skolen ligger smukt i det gamle Risskov, tæt ved strand og skov, og faktisk så godt som lige midt i Aarhus – Smilets By

Risskov Efterskole er rammen om et dejligt fællesskab med masser af spændende arrangementer og aktiviteter både på skolen, i skoven, ved stranden og i byen. Og så er der også koblet mange, spændende udlandsrejser på efterskoleåret.

Foto: Emilia Therese

»Her på Risskov Efterskole giver vi plads til hinanden i vores fællesskaber. Vi hjælper eleverne med at finde ud af, hvor de gerne vil hen. Vi taler om, hvad der sker omkring os lige nu, og vi rejser ud for at opleve den store verden, vi er en del af,« fortæller Jacob Landtved, der er leder på Risskov Efterskole. Efterskolen har forskellige linjer med masser af muligheder for alle slags interesser, så vi har aftalt, at mødes med nogle elever for at høre om netop deres oplevelser på Risskov Efterskole.

På vej over til køkkenet, hvor vi først skal møde Mathilde Kvottrup Andersen fra Mad & Gastronomi, fornemmer man hurtigt den gode atmosfære. Smilende, grinende og begejstrede elever får skolen til at emme at tryghed og glæde. Det virker til at være et godt sted at være – både for lærere og elever.

Mathilde Kvotrup (427x640)

Mathilde Kvottrup Andersen (Mad & Gastronomi)

Glad for mad

»Jeg har valgt Mad & Gastronomi, fordi jeg elsker mad. Jeg vil også gerne lære om madteorien, lære at lave billig og god mad, når man kun har en S.U. at leve for. Det kan jeg bruge, når jeg flytter hjemmefra. Så kan jeg gøre mig selv, min familie og venner tilfredse – måske endda imponere dem,« fortæller Mathilde Kvottrup Andersen, der er på Mad & Gastronomi linjen. Hun er ret begejstret for stemningen på skolen er fantastisk.

»Jeg føler mig virkelig hjemme her på Risskov Efterskole,« siger Mathilde Kvottrup, og fortsætter:

»Min bedste oplevelse har været mødet med Tobias fra ”Den Store Bagedyst” på Foodmaker Festival i Aarhus. Vi lavede mad og smagte på mange forskellige retter. Det var vildt spændende.«

Stella risskov (427x640)

 Stella Muir (International)

Det store udland

Alle linjer på Risskov Efterskole har en eller flere spændende rejser koblet på. Skolen har et internationalt udsyn, og arbejder for, at man oplever forskellige kulturer.

»Jeg synes, det er helt vildt spændende at arbejde med andre kulturer, og så kan jeg rigtigt godt lide at rejse. Det er der god mulighed for på International linje,« fortæller Stella Muir, der kommer fra Troldhede ved Herning. Hun har i øvrigt også valgt International linje, fordi hun drømmer om at studere i udlandet.

HanneVictoria risskov (427x640)

Hanne Victoria Christensen (Design & Fashion)

Modetrends – ude og hjemme

»Jeg er vild med tøj, og kan godt lide at designe mit eget. Her på Risskov lærer jeg forskellige teknikker samt at tegne og sy bedre. Vi har blandt andet lige lavet et fedt projekt med Røde Kors, hvor vi fik en masse tøj ind, som vi nu designer videre på. Og så laver vi senere en flot udstilling med det«, siger Hanne Victoria.

»Vi skal til Fashion Week i København senere på året, og så skal vi til London, hvor vores designlærer har arbejdet med mange af de helt store designere.

Frederikke & Marie (640x427)

Marie Præst og Frederikke Petersen (Ski, surf og Freesport)

Bliver bedre på boards

Risskov Efterskole har også en masse sportsaktive linjer. En af dem er Ski, surf og Freesport. Både Marie Præst og Frederikke Petersen er begejstrede for deres linjevalg, hvor de står på forskellige brædder lige fra paddleboards over surfboards til snowboards og twintip ski.

»Jeg elsker at være aktiv ude på vandet, så surfing er lige mig,« fortæller Marie Præst og bakkes op af hendes nye vandsportsveninde Frederikke:

»Og jeg kunne vildt godt tænke mig at lære at surfe,« siger Frederikke Petersen, og fortæller, hun også er ret vild med at stå på ski. De er netop kommet hjem fra en ryste-sammen-tur til Hvide Sande, hvor de surfede i Vesterhavets store bølger.

»Og her i vinter skal vi til Canada og stå på ski. Det bliver bare vildt fedt!«

Mads risskov (427x640)Thomas risskov (427x640)

Mads Lindholm (Sport Explore) + Thomas Lundtoft (Basketball)

For vildt fællesskab

På Sport Explore linjen får Mads Lindholm fra Brædstrup sin kærlighed til sport opfyldt.

»Jeg elsker simpelthen alt sport, og på Sport Explore laver vi også sport, som ikke lige er at finde andre steder. Det bedste, jeg har oplevet, er at dykke. Vi er alle i gang med at tage dykkercertifikat. Det er klart det fedeste,« fortæller Mads begejstret. De skal snart til Malta i Middelhavet og dykke.

Thomas Lundtoft, der kommer fra Silkeborg, er på Basketball linjen. Han er også begejstret for fællesskabet.

»Jeg har faktisk aldrig spillet basketball før, så jeg er bare sprunget ud i det. Jeg synes, vi har et for vildt fælleskab her på basketball,« fortæller Thomas.

Sofia risskov (427x640)

Sofia Mejer (International)

Bedre end folkeskolen

»Jeg er så megaglad for at gå her. Man kan snakke med alle, og man kender virkelig hinanden. Det er befriende. Det er slet ikke det samme som at gå på en almindelig folkeskole,« siger Sofia Mejer fra Fredericia. Hun faldt for Risskov Efterskole med det samme, da hun kunne mærke, at lærerne er meget engagerede og nytænkende.

»Her kan jeg udvikle mig og opleve nye ting. Jeg er blevet meget mere åben, efter jeg kom her på Risskov Efterskole.«

Jeg synes, det er megafedt skolen ligger tæt på byen. Vi kan bare kan cykle ind og være med i bylivet. Århus er en fed by. Vi har eksempelvis haft en temauge, der hed ”Gi’ amok”. Dér var vi inde i byen og gi’ amok. Vi spredte glæde med krammere og store smil. Det var dejligt. Sofia Mejer fra Fredericia

Linjefag

Der er syv linjer på Risskov Efterskole. Alle med spændende rejser, aktiviteter og oplevelser inkluderet.

•Mad & Gastronomi

•Basketball – en livsstil

•Ski, surf og freesport

•Design & fashion

•International linie

•Sport Xplore

•Grafisk design & kunst 

Faciliteter

Risskov Efterskole ligger smukt i det gamle Risskov tæt ved skov, hav og Aarhus By. Den rummer:

•Eget fitnesscenter, sportshal og auditorium

•Moderne køkkenlokale

•Kunst og design lokale

•Musiklokale

•IT-lokale

•WiFi og LAN

•Flere forskellige opholdsrum

•Lyse og rummelige klasselokaler

www.risskovefterskole.dk

Facebook: da-dk.facebook.com/risskovefterskole.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.