Teatret Svalegangen sætter focus på relevante emner med forestillingen "Dagens satire" (Foto: Morten Fauerby)

Velspillet satire på Svalegangen

Teatret Svalegangen i Århus gentager i år deres succes med impro-teater ud fra dagens

avisoverskrifter.

Tekst: Jesper Møl Trads

Billede: Teatret Svalegangen

Scenen er sat. Direktør Per Smedegaard styrer som en anden sprechstallmeister aftenens begivenheder på den lille, intime scene, hvor dagens gæstestjerne Troels Malling sammen med de fire faste skuespillere Holger Østergaard, Anders Brink Madsen, Kaja Kamuk og Katrine Beck Ibsen udformer dagens scenarier. Scenarier, der udspiller sig i forskellige runder på scenen, der improviseres over historier, som publikum har udvalgt i dagens aviser.

Satirens tid

I en tid, hvor Specialklassen hitter på de skrå brædder og rundt omkring i landet til arrangementer, og tv-programmet Rundt på gulvet hitter på TV2, passer Dagens satire godt ind. Konceptet impro-teater er ikke et nyt fænomen. I mange år har man kunne se denne genre udfolde sig, måske mest kendt med Hatten rundt, der blev vist på DR1 i halvfemserne. Teatret Svalegangen sætter sit aftryk igennem den lokale vinkel. Som et østjysk teater i den østjyske hovedstad er det dejligt som østjyde, at grine af sig selv. Skuespillerne, anført af stærke præstationer fra Anders Brink Madsen og Holger Østergaard, levere sammenhængende og sjove historier på scenen og kommer på denne aften vidt omkring. Til tider skuffer det dog en anelse, at skuespillerne ikke følger den udstykkede overskrift, men bevæger sig for langt væk. Her er Per Smedegaard dog en god tovholder, der ihærdigt styrer historien på rette køl igen.

Et godt koncept

Konceptet med den løsslupne stemning, fadøl og popcorn til teater er en god ide. Det er dejligt, at publikum ikke sidder på de normalt så stive publikumsrækker, men i stedet er placeret ved små cafeborde, hvor man kommer hinanden ved. Fra sin plads kan man følge en satiresession over to dele med en pause halvvejs. På denne aften startede skuespillerne ud i højt tempo, med den altid gode Troels Malling i sit es, og de havde publikum i deres hule hånd. Første halvdel fløj af sted mod pausen. Pausen gjorde desværre ikke noget godt denne aften. Publikum og skuespillere skulle bruge for lang tid på at komme op i gear igen, hvilket var ærgerligt. I løbet af anden del blev tempoet dog et andet og især Kaja Kamuk og Katrine Beck Ibsen fik spillet sig varme. Det var dejligt at se.

Den tidsmæssige lidt for lange anden del trækker dog ikke meget fra den ellers gode oplevelse denne aften på Teatret Svalegangen. Som altid var der et godt fokus på relevante emner og den tid, vi lever i. Brølende relevant. Så hvis man er til et godt, men også til tider letkøbt grin, så skal man helt sikkert finde vej til Teatret Svalegangens hyggelige og intime scene på Rosenkrantzgade 21 i Århus. Du vil ikke blive skuffet!

4 t

Hvad: Dagens satire

Hvor: Teatret Svalegange, Århus

Hvem: Gæstestjerner: Troels Malling, Mia Lyhne, Brian Lykke og Uffe Rørbæk Madsen

Faste skuespillere: Anders Brink Madsen, Holger Østergaard, Kaja Kamuk, Katrine Beck Ibsen og Per Smedegaard

Musik: Johannes Smed

Hvornår: 17.-27. August

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.