SAMFUND

lør, 21 jun 2014

Verdens vildeste Roadtrip

Tre unge danskere er netop kørt ud på et 17.000 kilometer langt rally i en gammel udtjent bil

Sommeren er over os, det betyder for mange, sommerferie, festival og endeløs afslapning. Mange vælger ligeledes at bruge sommeren på at få nogle nye oplevelser. Dette er historien om tre unge danskere som denne sommer skal af sted på måske verdens vildeste roadtrip. De har igennem det seneste halvandet år forberedt sig på at deltage i den 11. udgave af Mongol Rally. De tre danske deltagere er Jonas Ellegaard (30), Lars Bloch Jensen (26) og Rasmus Enevoldsen (23). Løbet går i sin enkelthed ud på at man skal køre sin gamle udpinte bil hele vejen til Mongoliet. Løbet starter hvert år i London og kører igennem Europa til Tjekkiet, hvor efter de enkelte deltagere selv vælger hvilken rute de tager resten af vejen til den Mongolske hovedstad Ulaanbatar. Uanset hvilken rute man vælger, vil man fra dag 1 være på egen hånd, ligegyldigt hvad der sker. Reglementet er sat sammen således, at det ikke skal være nemt at gennemføre så der derfor krav til at bilerne ikke må være af alt for god stand, eller på nogen måde være bygget til at klare det næsten 17.000 kilometer lange eventyr. Som deltagerne selv siger så opstår de fede og uventede oplevelser, når noget går galt og man må improvisere. Man kan ikke planlægge sig til de helt specielle oplevelser. De tre danske eventyrere som tilsammen har en bred erfaring fra det meste af verden, gennem deres tidligere rejser, er alle enige om at det bedste ved at rejse er ikke blot er at se, men i stedet at opleve kulturen og omgivelserne med alle ens sanser og komme helt tæt på. Mongol Rally er bygget ud fra ideen at den klassiske form for masseturisme er blevet for ensformig og det at stå i kø i flere timer for se en seværdighed, som man i øvrigt ikke rigtig ved hvorfor, men fordi alle andre gør det, er blevet for uinteressant og kedelig. Her udfordrer og prikker løbet i stedet til den indre opdagelsesrejsende, som i gamle dage kom der ud hvor der måske ikke lige fandtes et af de syv vidundere. I stedet, kom de hjem med historier fra helt unikke individer og oplevelser, der ved hjemkomsten vil stå som et endnu stærkere minde og langt mere lærerigt end billedet af en høj bygning eller en flot sandstrand.  

Støtter gode formål

En anden helt unik del ved Mongol Rally, er at det udover at være en oplevelse for livet for deltagerne selv, så skal det i sidste ende give værdi for andre også i form af en meget stærk følelse for velgørenhed. Hvert deltagende hold skal samle beløb ind inden deltagelse som i første omgang går til en organisation ved navn Cool Earth, samtidig har holdet deres egne personlige indsamlingsprojekter. De tre danskere ser løbet som en unik mulighed for at få en masse oplevelser med sig fremad i livet og måske blive en lille smule klogere på ikke bare verden men også sig selv. For mange børn og unge her i Danmark er det at have evnen, muligheden og modet for at gå efter deres drømme her i livet ikke en mulighed. De kæmper en daglig kamp med bare at få hverdagen til at hænge sammen pga. forskellige mere eller mindre triste omstændigheder. Derfor er ungdommens røde kors udset som modtager af den indsamling som de tre eventyrer samler ind. Deres arbejde skaber dagligt stor glæde samt muligheder for en langt bedre hverdag for rigtig mange unge. Som i den kommende tid desværre ikke går en glad sommer i møde, fordi de ikke har muligheden for at tage på sommerferie, festival eller bare slappe af sammen med venner og familie. De tre danskeres udfordringer og oplevelser kan følges på facebook og på hjemmesiden. www.vejentilmongoliet.dk Man kan i øvrigt læse mere om selve løbet på: www.adventurists.com/mongolrally   [ngg_images gallery_ids="35" display_type="photocrati-nextgen_basic_thumbnails" excludes="" gallery_width="600" gallery_height="600"]    

De tre deltagere:

1. mand på holdet er Jonas Ellegaard. Arbejder til dagligt med kontrakt og leverandørstyring i København. Selvom han netop er fyldt de 30 år, fortsætter rejsefeberen og trangen til at opleve verden. Bliver konstant inspireret af de mange muligheder som verden tilbyder og har brænder for at opleve verden. Så han har sprunget faldskærm i Venezuela, dykket i huler i Mexico, klatret på klipper i Laos, drukket te i Marokko været faret vild i Mexico City og mødt en masse søde, sjove og mærkværdige mennesker undervejs. 2. mand på holdet er Lars Bloch Jensen, som til daglig er it medarbejder hos Bankdata. Han er 26 år. Han har de seneste år fået en større interesse for de mere særprægede rejser lidt off the beaten track. Især efter en meget spændende tur gennem amazonas. 3. mand på holdet er Rasmus Enevoldsen. Til daglig privatrådgiver i Ringkjøbing Landbobank, som med sine 23 år er holdets yngste. Han har en naturlig nysgerrighed til verden omkring ham. Dette udfolder sig ved en enorm interesse og passion for rejser og kultur, hvilket har bragt ham mange steder i verden allerede. Han har altid en ferie planlagt i hovedet, der er ingen begrænsninger for hvad og hvor han vil opleve noget næstegang.