MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 09 jan 2019

Vind koncert billetter til You Me At Six

You Me At Six spiller på Lille Vega den 19. januar 2019.

You Me At Six har skabt en karriere på ørehængere med ondt i hjertet. Spækket med høj guitar og ængstelige tekster har deres seneste fem albums sikret kvintettens plads på toppen af Englands emo-trone.

På det kommende sjette album, VI, ser det dog ud til, at bandet gearer op til en forandring. Det er et gradvist skift, der startede med sidste års album Night People. Med det nye album følger også nye tider, men der er ingen grund til at være bange for den nye lyd, forsikrer bandet. ”VI is not what you might expect a You Me At Six album to sound like. We’re excited. Our fans have grown up with us and they want to hear the music we like.” https://youtu.be/lrELmjpktYE Den trodsige støjpop, som tidligere var bandets kendetegn, er nu skiftet ud med opløftende melodier og skiftende indspark af elektroniske elementer. De første to singler ”Fast Forward” og ”3AM” fra VI vidner om et band, der er villige til at eksperimentere. Selvom albummet ikke er, hvad fans har været vant til, er det unægteligt stadig You Me At Six. Debutalbummet Take Off Your Colours udkom i 2008 og blev startskuddet til deres succes som en del af emo-bølgen, der bl.a. også tæller Fall Out Boy og Paramore. Med ørehængere som ”Underdog”, ”Bite My Tongue” og ”Take on the World” er det ingen overraskelse, at de har solgt 600.000 albums på verdensplan samt haft tre albums i top 5 i hjemlandet. Det eneste du skal gøre er at like dette opslag, og i kommentarfeltet skrive, hvem du vil have med til koncerten. Hvis du vil like TJECK’s facebook side, så bliver vi glade.