Da Wangel helt ud af det blå blev booket til Sydkoreas største festival, tænkte forsanger Peter Wangel, at »det bliver nok ikke til noget«. Men den var god nok. Et år, en pladekontrakt og adskillige spillejobs senere er han godt i gang med at etablere sig på den danske musikscene
Tekst: Oda Hustad
Foto: Johanne Fick, privat
»Først fik vi at vide, at det var en mulighed, at de gerne ville have os. Så tænkte jeg, at det lød helt vanvittigt. Men jeg tænkte også, at det blev nok ikke til noget, for der skulle meget til, for at det hele kom på plads,« fortæller Peter Wangel. I juli var det præcis et år siden forsangeren fra København med band pakkede instrumentkasserne for at spille på Sydkoreas største festival, Incheon Pentaport. Et spillejob, som i begyndelsen lød lidt for stort til at være sandt»Men da flybilletterne og kontrakten var i hus, var det vildt,«
siger han. Festivalen blev en karriere-kickstarter for Peter Wangel og hans tætte samarbejdspartner, producer og keyboardist Kasper Leonhardt. Sidenhen har de spillet til festivaler som Spot og Roskilde. Men forsangeren med den dybe stemme og bløde falset har ikke travlt med at blive rockstjerne.»Det vigtigste for mig er at lave musik, som folk tager til sig, og som kan vokse på folk. Jeg vil rigtig gerne lave noget, der holder,«
understreger han. https://youtu.be/MGH8hNy0etg?t=4Talent og tilfælde
Da Wangel blev inviteret til at spille på Sydkoreas største festival, havde de knap nok spillet en koncert i Danmark. Invitationen kom derfor som et lyn fra en klar himmel for den nu 28-årige musiker. »Der findes en kulturudvekslingsaftale mellem Danmark og Sydkorea, hvor sydkoreanerne gerne vil have nogen til at vise dansk kultur, og omvendt. Pentaport ville gerne have et dansk navn på plakaten, så den danske ambassade gav dem en liste over interessante artister herhjemme,« fortæller Peter Wangel. Festivalfolkene forelskede sig i Wangel. En artist, de måske havde forventet var en lille smule større, end han rent faktisk var.»De blev ved med at spørge, om vi havde et album. Men vi havde jo kun et par numre på Soundcloud,« griner forsangeren. En lang mailkorrespondence senere blev det klart: Wangel skulle spille på Sydkoreas største festival ved siden af navne som Kasabian og Travis.Lykken findes i Korea
Med store spillejobs kommer der fans. Og to koncerter på en festival, hvor der kommer 85.000 publikummere giver nok potentielle nye fans. Nogle af dem mere dedikerede end andre. »Der var en koreansk pige, der havde hørt vores musik, inden vi kom derned. Til vores første koncert dernede havde hun skrevet et brev til mig og lavet sådan nogle små hjertekager. Hun følger os stadig i tykt og tyndt på Facebook og Instagram og er helt klart vores første store, udenlandske fan,« smiler Peter Wangel. Korea-turen bød også på radiointerviews og masser af sydkoreanske publikummer, der stod klar med selfiesticks og iPhones for at fange musikerne efter koncerterne. Men til trods for rockstjernebehandlingen landede Wangel i Danmark med benene godt plantet på jorden og uden stjernenykker. »Efter Korea-turen var det vigtigt for mig at bevise, at vi ikke var sådan et Michael Learns to Rock-band. Altså, ikke for at skyde dem ned overhovedet. Men man kunne måske forestille sig, at et ukendt, dansk band, der kommer til Korea, er virkelig poppet. Så vi ville gerne vise, at vores musik har lidt mere kant,« fortæller Peter Wangel.En musikalsk simreret
Returen til Danmark bød på pladekontrakt, og Wangel udgav EP’en "Eternal History"
i april i år. En melankolsk EP med elektroniske elementer, som både vækkede medieopmærksomhed og høstede gode anmeldelser. Sidenhen har duoen spillet på festivaler som Spot og Roskilde, og til efteråret skal de spille en større koncert i VEGA. Men Peter Wangel cruiser ikke på succesen indtil videre.»Jeg tror helt sikkert, at det er nu, udfordringerne kommer. Vi skal spille nogle jobs til efteråret, og så skal vi til at lave en plade. Så det er jo nu, vi skal bevise, hvad vi kan efter EP-udgivelsen,«
siger han. Musikken, mener Peter Wangel, skal kunne vokse på folk. Han vil hellere lave et holdbart album end et par hurtige hits.»Hvis jeg skulle sammenligne vores musik med en madret ville den være en god gryderet, som har simret i rigtig lang tid. Den har stået hele dagen, og man har puttet ingredienser i sådan lidt hen ad vejen. Den er ligesom noget, som man har tænkt over,«
afslutter han.Blå bog: Navn:
Peter Wangel Alder: 28 Fra: Birkerød, men bor i København Arbejder: på et psykiatrisk hospital og som musiker Bliver inspireret af: Jeff Buckley og When Saints Go Machine. »Men når jeg laver musik, er det mest, fordi det er som om, musikken ophober sig indeni mig,« siger han. Til min begravelse skal de spille: Satisfied Mind - et nummer, som Jeff Buckley har lavet en coverversion af.Fremhævede citater:
»De blev ved med at spørge, om vi havde et album. Men vi havde jo kun et par numre på Soundcloud.« »Efter Korea-turen var det vigtigt for mig at bevise, at vi ikke var sådan et Michael Learns to Rock-band.«
