Warberg byder op til latter

Thomas Warberg gør klar til latter og et favntag med tabuer på sin Comedy Tour ’14. Han er hurtig på punchlines, ser op til Dirch Passer, og så har han for første gang sit helt eget one-man-show på benene lige om lidt. Manden er Thomas Warberg, og han byder op til latter med et show, der skal handle om ingenting, men samtidig handle om alt i verden. TJECKS udsendte tager dig med indenfor i lejligheden på Frederiksberg til en snak om god comedy, forbilleder og det at blive klar til sit helt eget show

 

Tekst: Cassandra Hemmingsen

 

Hvordan kan det være dit one-man-show først udkommer nu, eftersom du har været kendt et stykke tid?

Jeg har simpelthen ventet med det et par år, fordi jeg ikke synes, jeg var klar, og fordi jeg havde for travlt. Jeg havde ikke lyst til at lave det samtidig med alt muligt andet, for så ville det ikke være gennemarbejdet. Jeg har set mange shows, hvor det desværre er tydeligt, at folk har haft lidt for travlt. Live fra Bremen og Klipfiskerne er slut for mit vedkommende jo, så det er først nu, jeg har haft tid til det, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg har skrevet på det i lang tid og skal meget have et helt manuskript klar til juni. Jeg har høje stakke papirer med jokes lige her, som bare skal arbejdes igennem og koges ned. Og så er der selvfølgelig en masse flueknepperi.

Flueknepperi?

Ja, det hedder det. Helt enkelt er det, om man kan sige ’gin’ i stedet for ’vodka’. Dermed er sætningen kortere, og man kommer hurtigere hen til punchlinen. Det er simpelthen sådan, vi arbejder. Hvor effektiv kan man blive. Der er meget mere teknisk i det, end man lige tror. Også sådan noget som musikalitet. Det kan være et større puslespil at jonglere korrekt med sætningen og fylde ord på de rigtige steder for netop at give den denne her musikalitet og gode klang.

Du nævner, at comedy er helt til grin. Hvad mener du med det?

Allermest er det bare et ordspil. Hvis ikke comedy var helt til grin, ville det jo slet ikke være comedy. Så det er mest bare det. Dog vil jeg sige, at det fra mit synspunkt virker som om, der i det her land er en tendens til ikke at øve sig så meget mere. For mange komikere handler det bare om at gøre det med det samme og komme ud med det hele, og det har jeg altid været meget modstander af. Jeg vil hellere spørge mig selv, hvornår det passer mig, og hvornår jeg rent faktisk har tid til at gøre det ordentligt. Så det er ikke for at slå på nogle af mine kollegaer, det er bare sådan, jeg foretrækker at arbejde. Og det er også derfor, jeg er først er klar til at arbejde seriøst med et show nu.

Så god comedy handler meget om at være klar?

Ja, det gør det. Selvfølgelig skal man også have noget sjovt at sige, og så skal man kunne huske sine jokes. Både fordi det er en mental voldsom ting, men især også fysisk. Jeg var ude og optræde med et mindre show i januar, hvor jeg lavede 50 minutter. Og jeg er altså kun vant til 30. Dér oplevede jeg virkelig, hvor fysisk hårdt det var for mig. Jeg pustede og stønnede som en anden idiot og kunne slet ikke trække vejret. Og jeg skal op og lave det dobbelte – i nærheden af 2 timer – når mit show går i luften. Derfor er jeg begyndt at løbe helt vildt meget. Simpelthen for at komme i bedre form. Så hvis man løber en tur i Frederiksberg Have, kan det meget vel være, man ser mig komme prustende derudaf. Så skal man bare hilse på eller give thumps-up. Det synes jeg i øvrigt, man skal indføre. En thumps-up-regel. Hvor sejt ville det ikke være? Man lider jo ligesom i samme båd, så man kunne da godt bakke hinanden lidt op og give noget moralsk support.

Hvad er god humor for dig?

God humor for mig er, når man kan fornemme noget af komikeren bag. De behøver ikke fortælle om deres liv, bare det udstråler, hvem de er som person. Det synes jeg er genialt. Det er ikke altid joken, det handler om, og man behøver ikke altid fortælle om en depression for på den måde at gøre det sjovt. Man kan sagtens tale om et åndssvagt køleskab, der burde lyse grønt, så længe man gør det med sin egen sjove facon. Komikere bliver komikere, fordi de er sjove i sig selv. Alle kan jo lære at sige noget, der er sjovt, men det er måden det gøres på, der er essentiel. Det er det samme med et godt show. Det skal helst ikke virke unaturligt.

Du siger du vil blæse på køn, politiske holdninger og samfundsnormer. Hvordan?

Jeg har tænkt mig, at mit show ikke skal handle om noget. Det skal være en rutchebanetur, hvor man kan sige: ”Det var fandeme sjovt, men jeg aner ikke, hvad det handlede om.” Jeg gider ikke den dér røde tråd, og jeg vil have muligheden for at springe frem og tilbage. Sådan arbejder jeg bedst, og sådan er jeg sjovest. Samtidig kan jeg da godt være nervøs for om formen bliver for løs, og netop dét er mine store udfordring. For jeg vil gerne have det skal handle om alt, men samtidig slet ikke om noget. Dog er jeg er stadig på budfasen i, hvordan jeg gør det, men jeg er sikker på, jeg nok skal få folk til at skralde af grin. Det håber jeg da i hvert fald på!

Er der noget, du ikke vil tale om? Nogen tabuer?

Nej, man skal tale om det hele. Alt kan være sjovt. Selv kræft, selvom den er svær. Kræft er fandeme svært. Jeg lavede et show for Kræftens Bekæmpelse, og jeg prøvede rigtig meget af, men folk kunne virkelig ikke lide det. Så ud af alt, hvad jeg sagde, var der måske én ting, folk ikke buhede af, og så måtte jeg bruge det. Så den er virkelig svær, men man kan sagtens. Der er også nogle, der er inde omkring pædofili og incest og den slags, og det kan godt blive sjovt, hvis man gør det rigtigt samt det rigtige sted. Jeg havde selv en ting om Tønder-sagen i en joke, som ikke virkede nogen steder. Så nåede jeg til Tønder, og der skreg de af grin, for nu var der endelig én, der gad tale om det. Så det handler i den grad også om aftabusering.

I forhold til forbilleder – er der nogen dér, du ser op til?

Ja, det er der, men det er nok mere nogle aspekter af det, de gør. Frank Hvam, synes jeg, er tåbelig dygtig. Hans arbejdsindsats er helt grotest, og det beundrer jeg virkelig meget. Carsten Eskelund er også fuldstændig fantastisk, og han er enormt god til det dér med, at det er 100% ham, man ser på scenen. Derudover er jeg meget inspireret af min familie og generelt mine jyske gener. Jeg kommer fra Sønderjylland, og min familie siger altså nogle fantastisk sjove ting. Jeg kan enormt godt lide bare at observere dem og deres timing i det, de siger. For den er ret genial. Det er jo lidt en anden verden at være hjemme i jyske rammer i forhold til den rendyrkede comedyverden, jeg lever i nu. Det er en stor kontrast, og så alligevel slet ikke, og det finder jeg faktisk stor inspiration i.

Det er også noget med, du har et kært øje til Dirch Passer?

Jeg er meget fascineret af Dirch. Han er eksemplet på, hvor galt det kan gå, hvis man opnår alt det, man gerne vil. Han var jo ikke glad. Han knoklede sig selv ihjel. Men han er også interessant, fordi han formåede at være sjov lige meget, hvad han gjorde. Han kunne knipse med fingrene, og så grinede folk. Det er ret sindssygt at nå derhen.

Du var også med i Live fra Bremen og Klipfiskerne? Hvordan var det?

Live fra Bremen var sindssygt. Det var som at være på festival, så meget bliver ens hjerne kneppet. Vi fik udleveret manuskript, så havde vi læseprøve torsdag, og så startede arbejdet ellers kl. 8 om fredagen, hvorefter vi gik hjem kl. 12 om aftenen. Desuden var det vildt frustrerende ikke at vide, hvad resultatet blev. Sådan er det desværre med live, og det var enormt ærgerligt, hvis kameraret ikke var på én, når man sagde det sjove i ren improvisator. Så kunne der side 1,2 millioner seere bag skærmen, der ikke opfangede, hvad 400 personer i studiet grinede af. Klipfiskerne var noget helt andet, og der kom man ind i en total mølle af forvirring og hukommelsessvigt. Sidst på dagen kunne vi ikke huske, om vi havde haft det eller det klip, eller hvem vi overhovedet havde siddet ved siden af. Med Klipfiskerne ville jeg dog godt have haft tempoet var lidt hurtigere. Det var lidt for langsomt efter min smag.

Så udover et hurtigt tempo, hvad kan man så forvente af din kommende tour?

Mest af alt glæder jeg mig til at vise et produkt, der er 100% mig. Hvor Live fra Bremen var bygget på karakterer og alt muligt andet, bliver det her et show, der fokuserer udelukkende på mig selv – selvfølgelig som komiker – men også som person. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at se, hvad folk synes om det, og jeg satser stærkt på, jeg kan få dem til at brække sig af grin. Det glæder jeg mig allermest til.

 

Thomas Warberg – fakta

Født i 1985 og dermed 28 år i dag

Fik sit gennembrud via Comedy Fight Club 2007

Vandt Läkerol-prisen til Zulu Comedy Galla 2010

Medvirkede i Live fra Bremen, sæson 4, 5, 6, 7 og 8

Vært på Klipfiskerne 2013 sammen med Huxi Bach og Lasse Rimmer

Aktuel med sit eget one-man-show, Thomas Warberg Comedy Tour ’14, fra 10. september 2014

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.