Pige på 15 år fra Guldborgsund Kommune
Jeg er en pige som er nysgerrig på, om man kan have ubeskyttet sex og derefter tage sin p-pille uden at der sker noget (bliver gravid)?
Svar:
Hvis du tager din p-pille korrekt, altså tager én pille dagligt i 21 dage og så holder pause i syv dage, så er du beskyttet imod graviditet. I pausen får du en blødning. Den er som regel svagere end normalt, fordi du tager p-piller. P-piller virker også i de syv dage, du holder pause. Det er vigtigt for beskyttelsen mod graviditet, at du tager p-pillerne korrekt og ikke glemmer at tage dem. Hvis det er den allerførste p-pille, du tager, skal du tage pillen på den første menstruationsdag. Så opnår du fuld beskyttelse mod graviditet med det samme. Starter du på p-pillerne på andre tidspunkter end første menstruationsdag, så skal du bruge kondom sammen med p-pillerne i 14 dage. Måske mener du, at du bare kan tage en enkelt p-piller efter et samleje? Hvis det er det, du mener, så kan man desværre ikke bare tage en enkelt p-pille bagefter, man har haft samleje, og så undgå graviditet. For at være beskyttet, skal du tage p-piller dagligt i mindst 21 dage.
LÆS OGSÅ: “Lang blødning efter p-piller”