KROP & SIND

tir, 10 nov 2015

Uddannet til high-end avant-garde

Jonas Østerby forstår at formidle Barbara I Gonginis udtryk, som er inspireret af klipper, hårde kanter og sorte farver (Foto: Nicky de Silva)

Et eksamensbevis i branding og marketing blev Jonas Østerbys adgang til et job med internationalt salg hos Barbara I Gongini

Fra hovedkontoret i Valby, hvor Barbara I Gongini holder til, sikrer Jonas Østerby sammen med salgs- og marketingteamet, at det nordiske avant-garde design bliver set – og købt – i resten af verden.

”Jeg arbejder især med international salg indenfor b2b-området. Barbara I Gongini er et internationalt mærke, der afsætter 5% til Danmark og resten til udlandet,”

fortæller Jonas Østerby. Han er er uddannet i Branding og Marketing Management fra VIA University College og salgsansvarlig ved high-end-brandet, der er repræsenteret i større butikker rundt i verden, heriblandt hos Antoniolo i Milano.  

Branding og salg af high-end

I jobbet er det vigtigt for Jonas Østerby at forstå og formidle Barbara I Gonginis udtryk, som er inspireret af den færøske natur: klipper, hårde kanter og sorte farver. Designeren er eksperimenterende og har sin egen måde at se former på. Fokus ligger også på at lave bæredygtige designs, og i 2010 blev Barbara I Gongini nomineret til en etisk pris for sin indsats.   LÆS OGSÅ: "Outfit: Ruskind over alt"

“Da vi laver high-end mode, er branding afgørende og min tilgang til salget bygger på en branding-baggrund; jeg opbygger hellere gode relationer fremfor at stå fast på økonomiske faktorer. Det er vigtigt for mig at være gode venner med kunderne og vise gennemsigtighed, og jeg har kunnet overføre mine kompetencer fra uddannelsen direkte til det kommercielle salg, jeg laver i dag,”

fortæller han. Jonas Østerby fremhæver, at når han skal understøtte salg og branding, er det vigtigt med et godt kendskab til produkter og materialer. I sin uddannelse har han arbejdet på tværs af specialer og derigennem fået indsigt i alle processer, når man producerer tøj. Fra design og konstruktion til indkøb og igangsætning af produktioner i hele verden.

”Det tværfaglige blev funderet som en naturlig del under uddannelsen, ligesom vi også har grafisk og strategisk viden. Der er en bredde, som passer til netop denne branche, så jeg let kan gå ind på et foto-shoot og navigere i det set up, og lave en business case, som har noget bund og inkluderer det kommercielle. Som branding-uddannet forstår jeg at få mærket til at fungere, når vi skal eksponere det.”

CITAT: “På mit hold var vi meget selvkørende og verden stod åben. Vi styrede vores egen indsats, og det afhang helt af os selv, hvor meget vi fik ud af det. Det har givet styrke, gåpåmod og selvstændighed til at varetage mine jobs efterfølgende. Vi blev strateger, der kunne se muligheder i alting, og jeg er glad for at have været med der.” Jonas Østerby om sin uddannelse fra VIA University College, hvorfra han har specialiseret sig i Branding og Marketing Management hos VIA Design.

Branding og Marketing Management - VIA Design

Uddannelsen i Branding og Marketing Management fra VIA University College er en 3,5 årig bacheloruddannelse, som giver grundlaget for at arbejde med marketing og branding i mode- og livsstilsbranchen. Nøgleord er udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af marketingstiltag, nationalt som internationalt. Jonas Østerby er uddannet designteknolog med speciale i tekstilindkøb, samt bachelor i Branding og Marketing Management ved VIA Design.

VIA Design

VIA Design uddanner medarbejdere til mode- og livsstilsbranchen og er en del af VIA University College. VIA Design (som tidligere hed TEKO) har i mange årtier leveret markedsværdi til dimittenderne og konkurrencekraft til virksomheder ved at kombinere kommerciel viden med design og materialeteknologi. VIA Design tilbyder derfor specialer, som dækker branchens behov fuldt ud inden for både design og business. 
Læs mere på www.via.dk/uddannelser/design/design-og-business

Barbara I Gongini

Skaber nordisk high-end avant-garde designs til mænd og kvinder. Designeren bag mærket er født på Færøerne og blev i 1996 uddannet designer i Danmark. Hun præsenterer p.t. man and woman kollektioner i København, Milano og Paris. www.barbaraigongini.dk