ARTIKLER

tor, 10 sep 2015

Food Festival: En smag af fortid og fremtid

Flere end 250 producenter fra Skandinavien, Grønland og Island trodsede regnen, da Aarhus for fjerde år I træk husede nordens største Food Festival

Af Sidse Elsig

Det stod ned i stænger, ja. Og det er blevet efterår. Alligevel forhindrede det ikke tusindvis af Århusianere og andre madglade i at lade sig begejstre af kvalitetsprodukterne fra mini-producenter af den mad vi kender, den mad vi husker fra gammel tid, og den mad vi kommer til at spise i fremtidens verden. Med en festival, der rummer alt fra kemi til kålrabi slog Aarhus sig igen i år fast som gastronomisk centrum. LÆS OGSÅ: "Se Anne Bechs musthaves madvarer og effektive træningsøvelser"

Kokkescene på kogepunktet

Fredagen bød på højdepunkter som blandt andre Claus Holm , der nok er bedst kendt fra sin daglige tv-flirt med Christian Bitz, hvor de sammen øser ud af inspirationer til danske madkasser og middage. TJECK’s udsendte missede godt nok, hvad det var der blev kreeret på scenen, men underholdningen blev sikret med diverse sjofelheder og ordkløverier, der vanen tro, strømmede ud af den koleriske koks madglade mund. Dagen efter, om lørdagen, var det Paleo-kongen Thomas Rodes tur til at svinge køllen over de stakkels kokkelever, der for åben scene (og storskærm) blev hundset rundt med kommentarer som »kan du se den der? Er de to ens? Nej, vel – skal vi lave den sådan der?« – altså kommentarer, der virker typiske for det rå miljø der bedst betegner kokke-tilværelsens massive hierarki. LÆS OGSÅ: "Mellemøstlig madorgasme"

Skrubber – dem spiser man da rå!

Og hvad med maden? Jo, Thomas Rode er formentligt forud (eller bagud) for sin tid. I hvert fald er der nok ikke mange, der tager den veltrænede koks råd med hjem til eget køkken, når det handler om fisk – de skal nemlig spises rå, mener han. »Vi har vænnet os til at alt for meget fisk skal steges og koges, og vi ved jo godt hvordan fisk, der har fået 3 kvarterer i ovnen smager,« sager Rode. »Det smager som noget, der allerede er kommet igennem kroppen.« LÆS OGSÅ: "Aarhus Food Festival: Madglæde"

Med kvaliteten i højsædet

Smagsprøver er de fleste til falds for. Og dem finder man i rigelige mængder på Food Festival. I hvert fald, hvis man ikke er bange for at stå lidt i kø. Ovenpå en omgang saltede og stegte skovsvampe, eller Tim Vladimirs (Jo –nu er han blevet kok!) burgere kunne man nok trænge til at indfinde sig i en af køerne til en de mange gårdbryggeriers stande, der bød på friskpresset juice med blandt andet ingefær/hindbær eller til de utallige specialøl med fennikel, gran eller andre ting man ikke lige forestiller sig skal rode rundt i sin øl. Det er mad med udblik og indsigt, der præger Aarhus Food festival. Bæredygtigt, økologisk og nytænkende. LÆS OGSÅ: "Café for 300: Rå mad i skrald og larm"

Kål – det nye sort  

Og hvilke nye trends kunne man så notere sig på festivalen? Jo, kålen er tilsyneladende kommet for a blive – eller blive genindført – som en vigtig del af vores kost. Det er sundt, det holder sig længe i køleren, det er billigt. Ja, faktisk er der ikke grænser for hvor godt kål er. Det mener sundhedsstyrelsen, og det gjorde de også på festivalen, hvor deres udsendte diskede op med kålretter en masse. Kål behøves ikke at være kedelig, lærte vi. Tag eksempelvis et grønskålshoved, snit det og lav en dressing til af Peanut Butter, ingefær, salt, honning, citron og peber – mere skal der ikke til for en dejlig aften med kæresten, eller hvis svigermekanikken kommer på besøg. Udover det: tang, lakridssalt, østers, champagner, havets spisekammer og øl-is – der findes næppe den tanke , der ikke er tænkt, når det gælder om at udnytte naturens og videnskabens resurser i mad-regi. Det var i hvert fald det indtryk vi fik på årets udgave af Food festival. Vi ses næste år til endnu et gastronomisk gensyn med Tangkrogen og Aarhus Food Festival.

Se billederne fra festivalen herunder og videoen fra årets festival på www.foodfestival.dk

Se mere om kunst & Kultur på Linkdatabase.dk