BYLIV

tor, 21 maj 2015

Lineup'en til årets Grøn Koncert er Danmarks crème de la crème

Nu er der ikke lang tid til at Grøn Koncert-sæsonen går løs. Programmet er spækket med dansk musiks crème de la crème. Læs mere om kunstnerne til årets udgave af Grøn Koncert herunder.

Lågsus feat. Cisilia, Vild $mith, Emil Stabil og Djämes Braun

None

None

De to P3-værter Nicholas Kawamura og Pelle Peter Jensen udgør tilsammen den populære dj-duo Lågsus, som ligesom sidste år vil åbne Grøn Koncert og forvandle festivalpladsen til én stor fest. Med sig på scenen tager de både Vild $mith, Emil Stabil, Djämes Braun og Cisilia. Læs om Cisilia her: "Vi to datid nu" - ny single fra Cisilia

Tina Dickow med Søren Huss

None

None

To af landets største sangskrivere mødes i år på Grøn Koncert. Tina Dickow har gæstet festivalen hele tre gange før – i henholdsvis 2004, 2006 og 2010, og hun tager debutanten Søren Huss med sig. Om, hvad publikum nærmere kan forvente sig af de to på samme scene, fortæller hun: ”Sammen skal vi spille et sæt, der er halvvejs følsomt og flot og halvvejs festligt og sjovt.” Læs om Tina Dickow her: Tina Dickow - Helt Vildt

Christopher

None

None

Christopher er blot 23 år gammel, men han har allerede opnået en sand popstjernestatus på den danske musikscene. Med sine to album

Colours

(2012) og

Told You So

(2014) er han strøget til tops på hitlisterne og i de danske pigers hjerter. Nu er tiden inde til, at den unge popkomet skal møde Grøn Koncerts publikum, som han selv omtaler som publikummet på ”den største festival, du kan være en del af”. Læs om Christopher her: Nu kommer bogen for ægte Christopher-fans

Medina feat. Xander & Shaka Loveless

Når Danmarks popdronning til sommer spiller på Grøn Koncert, er det fjerde gang det sker. Denne gang optræder hun imidlertid ikke alene. Medina tager nemlig sine gode venner og musikalske kolleger Xander og Shaka Loveless med. Xander og Medina har tidligere sunget sammen på nummeret

Isboks

fra ep’en

Arrogant

, som hun udgav sidste år, og Shaka Loveless har tidligere spillet i Medinas band. Læs om Medina her: Medina hjemsøgt af John Mogensens mor!

Turboweekend // Oh Land

None

None

Både Turboweekend og Oh Land er debutanter i Grøn Koncert sammenhænge. Her skal de hen over sommeren både optræde med deres egne numre, men publikum får også lov at opleve dem i et ganske unikt mash-up. Selv glæder de sig til at få kontrasterne imellem sig til at smelte sammen og til at se, hvordan deres akustiske og elektroniske elementer spiller sammen. Læs mere om Turboweekend her: Turboweekend og The Savage Rose på årets RockCruise-program Læs mere om Oh Land her: OH LAND - BURN (Single)

Lukas Graham feat. Hedegaard, Patrick Dorgan m.fl.

None

None

Lukas Graham, der normalt opholder sig i Los Angeles, kommer hjem til Danmark og spiller størstedelen af bandets danske sommerkoncerter på Grøn Koncert. Her får de besøg af vennerne Hedegaard, som bl.a. har remixet Lukas Grahams kæmpehit

Happy Home

, og den nye danske soulsanger Patrick Dorgan. Det er tredje år i træk Lukas Graham tager rundt med den grønne karavane, og efter eget udsagn ser han frem til igen i år at være en del af ”Familien Grøn”. Læs mere om Lukas Graham her: Lukas Graham hitter på biblioteket Læs mere om Patrick Dorgan her: Portrætinterview: Patrick Dorgan - "life can be a bitch sometimes"

Magtens Korridorer feat. Østkyst Hustlers

None

None

Magtens Korridorer har spillet på Grøn Koncert tre gange før – i henholdsvis 2006, 2008 og 2013. Denne gang har de inviteret Østkyst Hustlers med, og de havde deres grønne debut i 1997. Publikum vil på den måde få mulighed for at opleve en Magtens Korridorer-koncert, som kun Magtens Korridorer kan gøre det – kombineret med en energiindsprøjtning fra den legendariske danske rapgruppe, der i bedste hustlerstil vil være med på scenen. Læs mere om Magtens Korridorer her: MAGTENS KORRIDORER - MILAN ALLÈ (album)

L.O.C. - feat. B.A.N.G.E.R.S. & special guests

None

None

L.O.C. vil levere et eksklusivt show og et brag af en afslutningsfest – spækket med overraskelser og gæsteoptrædener. Koncerten vil falde i tre dele, hvor den første vil være en sand hitparade, med besøg af en special guest og samarbejdspartner fra det forgangne halvandet årti. I den anden del inviterer han sine gamle kammerater U$O og Johnson med på scenen til en ægte reunion af B.A.N.G.E.R.S. – gruppen, som de alle tre var en del af i slut-90’erne. Det er sjette gang L.O.C. optræder på Grøn Koncert, når man tæller hans 2010-optræden med Selvmord med. Læs mere om L.O.C her: L.O.C. bawler i sit second hood.