Electro Pop-duoen Julias Moon (Louis Samson Myhre og Oliver Kincaid) ude med to nye singler

Julias Moon – 2 nye singler og en tourplan

Julias Moon har haft et travlt år, hvor de både er gået fra at være trio til duo. De har blandt andet optrådt på X-Factor, Dronningens fødselsdag på TV2, til DMA og Sportsgalla på DR1. Derudover har de spillet et hav af jobs i Danmark, blandt andet Store Vega, Spot Festival, Tivoli, Tinderbox og Smukfest

De har været support for Jungle i Stockholm og Malmø, spillet til ByLarm i Oslo og Elektroshock i Paris – og inden længe starter deres efterårstour

De også haft tid til at lave helt ny musik. Hør numrene AM og ON THE RUN her

Julias Moon er stadig fulde af selvtillid og klar til at erobre verden. Her fortæller Oliver Kincaid og Louis Samson Myhre om de to nye numre:

– On The Run adskiller sig fra tidligere hits ved at være mere blottet for følelser. Teksten er meget konstrueret med fokus på funktionalitet fremfor storytelling, hvilket gør den skudsikker. Sådan en tekst man kunne forestille sig artister købe dyrt af en eller anden topprofessionel tekstforfatter eller co-writer. Du kan ikke fucke med den, men heller ikke trække en klar historie ud fra den. Vi brugte fire timer på at finde tre ord med tanke på hvad der lød godt og rigtigt, var alt igennem og sluttede på ‘be the one’. Det er en klubbet og absolut metafor for vores nyfundne stærkere selvbevidsthed og en opfordring til at hoppe med os på ’the ride’.

Hvordan har arbejdet med tracket været?

– On The Run er et ægte studienummer, helt igennem konstrueret. Tag hovedtelefoner på og du opdager 6000 detaljer. Vi har haft den i 3 forskellige versioner. Nuværende version skrev vi på en søndag, dog med et andet omkvæd. Vi arbejdede på det løbende i studiet med vores mixer i 3 måneder, hvor vi kneppede detaljer som aldrig før. Vi lavede et nyt omkvæd; det gamle blev for fortænkt i forhold til nummerets umiddelbare og simple hitfaktor, synes både vi, vores danske og vores amerikanske pladeselskab. Der har været rigtig meget læringsproces i at lave det. Om at fokusere på få idéer, få dem til at fungere og spille sammen. Sangen er til dansegulvet og ligger i tråd med tidligere Julias.

Hvad handler AM om?

At vi er fucking flyvende og kompromisløse. Det er et testamente over hvordan vi har det med os selv og det vi har været igennem efter to fantastiske og hårde år in the business. Det er fremadskuende.

Hvordan har arbejdet med tracket været?

– AM var en modreaktion på at lave On The Run. Louis skrev teksten på en dag, jeg lavede produktionen på en dag og så lukkede vi det på 3. dagen, det er et 100% vibe-nummer. Det poppede kommer som et helt naturligt behov for at lave hits, der kan binde folk sammen på tværs af miljø, alder og nationalitet. Det er On The Runs modsætning, derfor ville vi udgive det sammen. De to singler hænger sammen og viser mere klart end noget andet hvor vi er lige nu.

I virker meget stærke og fuck jer-agtige. Hvad kommer det sig af?

– Vi er stærkere end nogensinde men AM er det mest blottede vi nogensinde har lavet. Vores eksistensgrundlag blev ændret i maj, da vi gik hver til sit med Nicolai Gabold. Det tredje og founding member af Julias og faktisk ham der bragte os sammen. AM er en masse uforløst energi som vi har bygget op os to imellem. Vi havde brug for lave one takes og bevise en ung kreativ vild energi overfor os selv og udover det hele. Vi har brug for at være real. I dine unge 20ere prøver du ting af og det tager tid at finde ind til sit sande jeg, især hvis du lever af skulle være dig selv. Som trio kunne vi på intet tidspunkt finde tillid og ståsted. Kun frustration. Var vi ikke fortsat kun os to var bandet gået i opløsning. Selvom AM kan virke fuld af had og frustration er det det mest optur vi nogensinde har lavet sammen, det er positivt as fuck, det er vibe.

LÆS OGSÅ: “Fotoreportage: Nibe Festival 2015”

Julias Moon slog igennem med numrene Bay og Lipstick Lies, som lå i toppen af airplaychart og på iTunes og som er certificeret mere end dobbelt platin på streaming og guld på download

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.