BILLIGT MÅLTID

lør, 17 sep 2016

Kedelig sex og ingen orgasme

(Colourbox)

Kvinde på 17 år fra Københavns Kommune 

Jeg har været sammen med min første seriøse kæreste i 5 måneder, og vi har også sex. Det er rart, fordi jeg er forelsket i ham, men udover det er det lidt kedeligt... Han er mere udadvendt end mig og meget bedre til at tage initiativ, men vi prøver næsten aldrig noget nyt, og i de 5 måneder har jeg aldrig fået en orgasme. Jeg foreslår nogle gange nye steder og måder, men han gør det aldrig selv, og jeg er lidt træt af at være den, der altid spørger... Hvad skal jeg gøre?

SVAR:

Du skriver, du aldrig har fået en orgasme. Det er helt almindeligt, at man ikke har fået en orgasme, når man ikke har været seksuelt aktiv så længe. Mange har den opfattelse – båder piger og drenge – at orgasme kommer, fordi man putter pikken ind i skeden. Det kan godt være med til at give orgasme, men piger og kvinder er ofte mest følsomme i de ydre kønsdele, der omgive skeden end inde i selve skeden. Onanerer du? Hvis ikke så kunne det måske være en måde at lære din krop bedre at kende på og lære, hvordan du kan opnå en orgasme, hvis du eksperimenterer gennem onani. Du kan selvfølgelig også bede din kæreste om at kæle for dine kønslæber, din klitoris og skedeindgangen med sine fingre eller tunge og læber. Men også dine inderlår, mellemkød og endetarmsåbning er meget følsomme for berøring og kan give nydelse, når man berører dem. LÆS OGSÅ: "Hvordan får man orgasme/kommer man som pige?" Du skal fortælle din kæreste , hvordan du har det.  Prøv først ikke at gøre det til en kritik, men mere noget du synes, kunne være helt vildt fedt. Altså i stedet for at sige, du er træt af, at han aldrig tager initiativ , så sig, hvad du ville synes var mega frækt eller hvor og hvordan, du gerne vil berøres. Måske kan det give ham nogle fantasier, som kan give ham lyst til at gøre det. Hvis det ikke virker, må du fortælle, hvordan det får dig til at føle direkte. Du kan læse mere om både pigers og kvinders orgasmer og deres onani på Sexlinien. Dk Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.