MUSIK INTERVIEW & TRENDS

søn, 19 jul 2015

Grøn Koncert: Oh Land og Turboweekend

Oh Land på Grøn Koncert i Århus

Årets Grøn Koncert i Århus blev afholdt i høj sol. Oh Land og Turboweekend sørgede især for at også stemningen var høj med en kanon koncert. Udover deres efterhånden imponerede række af hits hver især, havde de en helt ny fælles produceret single med, som lige nu hitter i radioen.

Tekst: Anna Kniep Bagende sol, en kort, lyseblå lakkjole, store lyserøde sløjfer, en korsangerinde med mintgrøn paryk. Både scenen, Nanna Øland og bandet var klædt i pastelfarver og trækker, sammen med en sikker hit-parade, publikum med ind i Oh Lands legende univers. Vi kender de fleste af numrene, blandt andet ørehængerne ”White Nights” og ”Sun of a Gun” og der bliver da også både sunget og danset med blandt publikum. På scenen er energien stor. Nanna Øhland står sjældent stille, ikke engang for at spille med på sit lyserøde percussionsæt, hvor hun hopper rundt i takt til musikken. Oh Land har haft stor international succes hun ser sig dog ikke for fin til at lave en løbende high five til de forreste publikummer. LÆS OGSÅ: "Koncertanmeldelse: Oh Land og Nibe ramt af hedebølgen" Vi kunne sagtens have nydt en hel koncert i Oh Lands selskab, men på årets Grøn Koncert, delte hun scene med Turboweekend. Et umiddelbart umage par, men Oh Lands feminine legende univers kombineret med Turboweekends mere rå, akustiske udtryk var en succes. De præsenterede også den helt nye single ”Slow”, som de har produceret i anledning af deres fælles optræden. Turboweekends internationale succes er ikke lige så imponerende som Oh Lands, men det er deres kontakt til publikum under årets Grøn Koncert. De efterhånden velkendte Turboweekend-hits vækker stor jubel blandt publikum, der velvilligt tager imod de dansevenlige toner.

Andre læser også

Hvordan firmagaver kan være en investering i dit brand Mange virksomheder har indset at de genstande og gaver, de vælger at bruge i de... Læs mere
Samlelån: fordele ved at konsolidere din gæld Samlelån tilbyder en løsning for dem, der står med flere dyre lån eller kred... Læs mere
Komplet guide til alt rideudstyr Hvis du er en erfaren rytter eller helt ny i ridesporten, ved du sikkert allered... Læs mere