ARTIKLER

tir, 03 nov 2015

Studér i udlandet!

Giv dig selv en oplevelse og tag et semester eller to i udlandet

 

- og boost selvtilliden, CV’et og selvstændigheden  

Har du lyst til at styrke dit CV og blive del af et internationalt netværk af unge fra hele verden, mens du samtidigt udfordrer dig selv og skaber nye perspektiver på tilværelsen? TJECK Magazine guider dig til, hvordan du får en oplevelse for livet, mens du studerer på EU-aftaler i udlandet

Af Tinus Elsig

Har du svært ved at forholde dig til gældskriser, patentreguleringer og varedeklarationer, som vi normalt forbinder arbejdet i EU med? Bare rolig - det har vi også. Heldigvis kan det europæiske samarbejde meget mere end det. Med lidt forberedelse og gåpåmod kan det sende dig på en rejse, hvor du lærer dig selv, dit fag og Europa og dets indbyggere bedre at kende.

Grib verden og stå stærkere

Og det er slet ikke svært at komme afsted. Flere og flere unge på videregående uddannelser tager i dag et semester eller to i udlandet. Nogle for at få en persoling oplevelse, andre for at stå stærkere i et konkurrencepræget arbejdsmarked, hvor flere og flere virksomheder i dag prioriterer at ansætte unge med erfaring fra udlandet. Faktisk viser undersøgelser, at langt de fleste virksomheder i Danmark ser det som et kæmpe plus, at deres medarbejdere har international erfaring – og gerne som følge af et udlandsophold.

Giv dig selv en oplevelse

Midt i karriereræset og CV-plejen kan du selvfølgelig også bare vælge at give dig selv en fantastisk oplevelse. Tænk at kunne tage på Santiago Bernabeu og se Real Madrid om aftenen efter skoletid, spise pizza i Rom, drikke en fadøl til 8 kroner i Prag eller sippe en café latte på din snart lokale café i kærlighedens by, Paris. Lyder det som noget for dig? Så læs vores guide til hvordan du planlægger dit helt eget eventyr, mens du studerer.

Mini-guide: sådan får du en oplevelse for livet

Udlandsophold kan være besværlige at planlægge og dyre at gennemføre. Men sådan behøver det langt fra at være. Læs redaktionens egne erfaringer og få blod på tanden uden at sætte tænderne i sparegrisen

.

 

3 gode grunde

 

Listen over gode grunde for at tage et udlandsophold er lang: Du

booster

din selvtillid og lærer dig selv bedre at kende.
  1. Du styrker din faglige profil og gør dig

    lækker

    over for fremtidige arbejdspladser, der helst ansætter initiativrige unge, der har vist at de ikke er bange for at kaste sig ud på dybt vand under fremmede himmelstrøg.
  2. Du får kontakter overalt i verden. Det er fedt nu, men kan også vise sig at blive guld værd senere hen – både i dit private liv og i din karriere.
LÆS OGSÅ: "Arkan er EU's hovedpine"

Er udlandsophold kun for eliten?

Overhovedet ikke! Alle, der studerer på en videregående uddannelse kan tage et ophold i udlandet, men grundene til at tage af sted kan være vidt forskellige. Nogle vil prioritere det faglige indhold højt, mens andre vil prioritere oplevelsen og gå langt for at finde en uddannelsesinstitution i et bestemt eksotisk land. Måske du bare har brug for, at der skal ske noget nyt i dit liv – en luftforandring? Ingen af delene er forkerte, så længe det føles rigtigt for dig.

Tip: Vælger du destination efter kvaliteten på studiet eller på stranden?

Gør op med dig selv, hvad der vigtigst for dig, og træf dit eget valg. Det får du mest ud af i længden.
None

None

Økonomi: Få råd til det hele

Det kan være dyrt at læse et semester eller to i udlandet, og det er rart at have luft i økonomien til at rejse lidt rundt, bo ordentligt og have råd til billetten til DK, når hjemvéen melder sig eller når kærester, familie og venner trækker. Heldigvis er der mange muligheder for at søge penge til projektet, og hvis du rejser på den typiske Erasmus+ eller Nordplus-aftale, vil du foruden din normale SU være garanteret omkring 200 euro om måneden i støtte under dit ophold. Det er en god start.

Tip: søg legater

Legater er penge du kan søge, hvis du har et godt formål at søge dem til. Det kan for eksempel være et studieophold. I Danmark findes der flere tusind legater du kan søge. At søge legater er tidskrævende. Start derfor i god tid, og som udgangspunkt gerne et halvt til et helt år før du rejser. Så får du ro til at fokusere på det gode og skal ikke stresse over angsten for at opbygge gæld under opholdet.
  1. Ansøgningen minder om en jobansøgning med karakterer, udtalelser, motiveret ansøgning og dertil et realistisk budget, der dokumenterer, at du har brug for pengene. Og det har du.
  2. Der findes tusindvis af små og store fonde – fokusér dine ansøgninger og vær realistisk. Hvis du læser statskundskab og bor i København, har du kun få (læs: ingen) chancer for at få et legat der går til sygeplejestuderende bosat i Sønderjylland.
  3. De største danske fonde, der kan søges fra de fleste studieretninger er

    Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Knud Højgaards Fond, Nordea Fonden

    , men vær opmærksom på at du kan søge flere end dem. Et godt råd er at fokusere på de 10-15 fonde, der passer bedst til dit projekt.
  4. Vær opmærksom på at mange fonde arbejder med årlige ansøgningsfrister – endnu en grund til at starte i god tid.
  5. Bliv ikke skuffet over et eller fire afslag – pludselig får du et legat, og så er al arbejdet tjent ind igen.
  6. Vær ydmyg og send takkebrev, hvis du får et legat. Det er kutyme og god stil.
  7. Tænk over, at det er dyrere at bo i London end i Prag – tilpas derfor dit budget, så du ikke kommer i underskud.

4) Budget: Har du husket det hele?

Når du søger legater skal du lægge et budget, der viser, at du er i underskud på din personlige økonomi. Det er vigtigt, at du husker at anføre alle indtægter og særligt udgifter, der opstår i forbindelse med et studieophold. Dels for dit eget overbliks skyld, men også for at få så mange penge i støtte som du har brug for. De vigtigste udgifter er naturligvis bolig, mad, og transport, men har du også tænkt på forsikringer, eventuelle vaccinationer, lokaltransport, øget mobilregning og penge til at opleve kulturen. Et budget i en legatansøgning må godt have udgifter til forlystelser, hvis det gøres på den rigtige måde og indenfor rimelighedens grænser.
None

None

5) Bolig: Er du til støj eller stilhed?

Alt efter i hvilket land og i hvilken by du skal studere er der forskellige muligheder for indkvartering. Nogle universiteter vil endda tilbyde dig en bolig mod betaling. Sådan vil det typisk være for udenlandske studerende, der studerer i Danmark. Sådan er det dog langt fra, når man rejser udenfor DK.

Tip:

Tænk over, hvor vigtig en god base er for dig, når du søger. Bliver du trist af at sidde alene på et 8 kvadratmeter lille kollegieværelse som har set bedre dage? Danske kollegier er generelt af meget højere standard end hvad man kan forvente at finde i mange andre EU-lande? Så hvis en god base er vigtig for dig, kan det være du skal forsøge at dele en lejlighed - måske med andre der også skal afsted.

6) Tag chancen

Hvad er det værste der kan ske? Læg bekymringer og begrænsninger på hylden, for hvad skal du i grunden bruge dem til!? Spring ud i det og mærk hvordan du vokser med udfordringen. Det er en oplevelse i sig selv.  

Faktaboks:

EU for fri bevægelighed

Fri mobilitet er et kerneområde i EU’s 2020 plan for hvordan EU skal se ud i år 2020. Det europæiske samarbejde giver EU-borgere ret til frit at uddanne sig i minimum 3 måneder på en uddannelsesinstitution i et andet EU-land.
  • De mest populære muligheder, hvis du vil af sted er:
  • Erasmus+
    • populært, fordi programmet sørger for at du ikke selv skal betale studieafgiften, dvs. betale for undervisningen i det land, hvor du vil studere. Samtidigt modtager du et stipendium som engangsbeløb eller månedligt på 1500 kroner.
    • Du kan maksimalt være af sted 3 gange i løbet af en uddannelse, og maksimalt i op til 12 måneder pr. ophold.
  • Nordplus
    • Nordens svar på Erasmus+. For dig, der vil studere i et nordisk land, Grønland eller på Færøerne, eller i et af de baltiske lande.
  • Kulturaftalerne
    • For kandidatstuderende. Rækker udover EU-landende.
    • Ikke samme tilskudsordninger som ved Nordplus og Erasmus+.
Kilde: gribverden.dk / ec.europa.eu  

Faktaboks:

Internationale studenter står stærkt

Rapport fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at langt de fleste virksomheder hellere ansætter medarbejdere med et udlandsophold på CV’et end medarbejdere uden.
  • 70 % af 334 private danske virksomheder anser internationalt udsyn og interkulturel forståelse for at være vigtige egenskaber
  • 50 % forudser, at udlandsophold får større og større betydning i fremtiden, når de skal ansætte medarbejdere.
Kilde: ufm.dk      Temaet er produceret med støtte fra EuropaNævnet