STUDIELIV

ons, 16 sep 2015

Mærk dig selv

»Vores hænder kan udrette mirakler. De bringer helbredelse og nydelse. De gør os klogere og roligere og venligere. Vidste du for eksempel at kram beskytter dig mod sygdom og infektioner. Vidste du at vores unge lærer 17 procent mere hvis de har fysisk kontakt med genstande, og skriver noter i hånden.« Sådan starter speaket i programmet

Følesansens ABC

, der i går blev sendt på DR K.

Af Anders Herfelt Jensen

I programmet møder vi Marie, der som mange andre, lever rigtig meget i hovedet og knap så meget i kroppen. Hun bliver behandlet med en særlig dansk behandlingsform, en massage, der skal løsne op for fysiske og psykiske spændinger. En behandling, der løsner

meget op for Maries psykiske spændinger, at hun er fuldstændig grædefærdig efter behandlingen. LÆS OGSÅ: "Hvad nu hvis?" Udsendelsen mindede mig om en lignende oplevelse, jeg selv havde et par år tilbage. Jeg havde fået en body-sds (Body Self Development's System) behandling i gave efter, at der havde været et sweet deal-tilbud. En 50 minutters session. Den var ikke fysisk hård, men netop psykisk hård. Det var en slags udstræk og massage i kombination med at få løsnet op i blandt andet lysken og brystet. Og det er ikke løgn, men under behandlingen begyndte tårerne faktisk at trille. Og da behandlingen var færdig var jeg nødt til bare at sidde og stirre tomt ud i luften, mens jeg prøvede at samle mig selv. Ja, det lyder nærmest som om jeg var udsat for et overgreb, men det var bare body-sds. Da jeg gik hjemad var jeg helt høj, svimmel og rundt på gulvet. Og jeg anede faktisk ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. LÆS OGSÅ: "Din krop er klogere end du tror" Efter at have set programmet

Følesansens ABC

, fik det mig til at tænke på hvorvidt body-sds’en for en gangs skyld havde bragt mig ud af mit hoved, så jeg endelig mærkede min krop. Og da jeg pludselig var i min krop, anede jeg ikke hvad jeg skulle stille op med mig selv. Jeg var simpelthen ikke vant til at mærke mig selv. Skræmmende! Især fordi fysisk kontakt og berøring har så mange helbredende kræfter i sig selv. Bare det, at huske at give hinanden et knus i stedet for hånden. Eller huske at trøste hinanden ved at supplere ordene med en berøring på armen eller ryggen. Så en opfordring herfra om at være, kommunikere og forstå lidt mere med kroppen, i stedet for med hovedet – og at se DR’s programserie

Følesansens ABC

.