Flere og flere unge føler sig ensomme. De savner nogen at snakke med, fortrolige, venner, som de føler sig tætte på. Men hvem skal man tale med, når man er helt alene med sine tanker og savner nogen at være sammen med? For flere og flere unge er svaret headspace
Jacob kan tydeligt huske den knugende følelse. Hvordan det var ikke at have nogen tale med, følelsen af at være ligegyldig og at være til overs.
Sådan havde han haft det i lang tid.
Men da headspace en dag stod på den produktionsskole, hvor han havde slået sine folder i en række måneder, tændte der sig et lille lys inde i ham. Måske kunne det være, at han skulle prøve at tage en snak med de unge frivillige i headspace. De virkede søde og imødekommende, og Jacob havde brug for at gøre noget ved hullet i sin mave.
Jacob er langt fra den eneste unge, der har følt sig ensom. I de seneste år har man set en eksplosiv vækst blandt unge, der kæmper med ensomhed. Senest viste Skolebørnsundersøgelsen for 2014, at 22.000 børn og unge fra 5. til 9. klasse oplever ensomhed, og at især ensomhed er mest udbredt blandt de unge piger.
»Der er jo mange forskellige grund til, at folk kan føle sig ensomme, men vores oplevelser i headspace er, at det første skridt ud af ensomheden starter ved en god samtale, hvor de unge bliver mødt af respekt og forståelse og selv får mulighed for at sætte fokus på, hvad det er, de føler og savner,« siger Iben Nordentoft, der er sekretariatschef i headspace. Det var netop det, der gjorde forskellen for Jacob. Han fik åbnet op og ved hjælp af samtaler med en ungerådgiver, fandt han frem til et par fritidsaktiviteter, som han havde interesse i.
Rådgiveren tilbød at deltage med Jacob, når han fik taget sig mod til at komme afsted, og Jacob fik også hjælp og gode råd til sit alkoholforbrug, som tidligere havde fyldt meget.
»Nogle unge har svært ved at håndtere de udfordringer, som følger med ungdomslivet. De oplever en stigende individualisering, hvor de skal finde fodfæste, og samtidig foregår kommunikationen i stigende grad elektronisk,« siger Iben Nordentoft og tilføjer:
»Det stiller store krav til de unge, der føler sig udenfor, og som savner at være en del af et fællesskab. Det kan føre yderligere brænde til bålet, at man sidder alene derhjemme og bliver overdynget med smilende klassekammerater, der hygger sig online,« fortæller sekretariatschefen i headspace.
Derfor har headspace i de ni byer, hvor de er til stede i landet, ofte sociale arrangementer på tapetet, hvor de unge kan komme ind og møde andre unge i hyggelige og imødekommende rammer.
LÆS OGSÅ: "headspace leder de unge på vej"
Følelsen af ensomhed blandt unge kan skyldes alt fra, at man har svært ved at skabe sociale kontakter til mobning, drillerier og isolation. Ensomheden kan også indfinde sig, selvom man er omgivet af andre, fordi man forsvinder i mængden, eller fordi man savner nogen at tale med sine problemer om. »Ligegyldigt hvordan ensomheden kommer til udtryk, så er det altid muligt at få hjælp, støtte og råd i headspace. Ensomheden slipper sjældent sit tag ved at gøre ingenting, derimod er det første skridt at række ud og tale med nogen,« fortæller Iben Nordentoft.
Her finder du headspace.
headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen fra 12 til 25 år. headspace findes i byerne
København,
Odense, Horsens, Esbjerg, Aalborg, Rødovre, Roskilde, Billund og
Herning.
Ingen problemer er for store eller små, alt foregår på de unges præmisser, og der er ingen ventetid. Du kan komme direkte fra gaden i en af vores ni afdelinger, chatte via vores hjemmeside eller ringe til det nærmeste center. Du kan læse meget mere på
www.headspace.dk eller følge os på vores Facebookside
www.facebook.com/HeadspaceDanmark.
Julie: Jeg fik hjælp til at tale om mit humør
Jeg hedder Julie, og jeg bor med min mor og far. Min mor har en depression, og hun er ofte meget ked af det og græder tit. Men det er ikke noget, vi taler om. I det hele taget taler vi ikke så meget om følelser i min familie. Min mor er stadig sygemeldt, og min far arbejder meget ofte og er tit ude at rejse.
Jeg har oplevet, at det har påvirket mig meget, og I en periode blev jeg mere og mere ked af det. Jeg vidste ikke rigtigt hvorfor, og jeg begyndte at trække mig meget fra alt socialt. Jeg kunne bare bedst lide at sidde derhjemme på mit værelse, og det førte til, at mine veninder begyndte at skrive mindre og mindre, og jeg blev mere og mere alene og følte mig mere og mere ensom.
Jeg valgte at tage i headspace, fordi jeg frygtede, at jeg selv havde udviklet en depression. Jeg havde taget en masse tests på nettet, flere af dem viste, at jeg havde en depression, og jeg var bange for, at jeg var på vej ned i et dybt sort hul.
I headspace snakkede vi om en masse ting, og jeg fik åbnet op for nogle ting fra fortiden, som jeg troede var et lukket kapital. For et par år siden var jeg blevet voldtaget, og det var noget, som jeg aldrig havde fortalt nogen, fordi jeg følte, at jeg var skyld i det, der skete. Men efter samtalerne i headspace fandt jeg ud af, at det var jeg ikke, og at det stadig var noget, der lå meget dybt i mig.
Samtalerne i headspace gav mig sindssygt meget. Jeg fik åbnet op for en masse ting, og jeg kunne mærke, at det hjalp at tale om mine problemer, og at det var noget, som jeg ikke bare kunne gemme væk. De forstod virkelig at lytte og hjælpe en til at forholde sig til, hvad der var sket, og hvad jeg følte, og det var vigtigt, fordi det var ikke noget, som jeg var vant til i min familie, men det hjalp mig meget.
Alice: Jeg mødte en rådgiver, der forstod mig
Jeg hedder Alice, og jeg mistede min mor, da jeg var 15 år gammel. Et tab, der har fulgt mig lige siden. Hvert eneste år, når vinteren og mørket satte ind, blev jeg overvældet af sorg og tristhed. Sidste vinter var situationen den samme og min studievejleder, der kunne se, at jeg havde det skidt sendte mig ned i headspace.
Jeg startede i et forløb med en af de ansatte, og det var virkelig et behagligt møde. Det var meget mere ligeværdigt end samtaler med psykologer, som jeg også har prøvet.
Det var mere som et storesøster-lillesøster forhold, end det var som en læge-patient relation. Og det var det, jeg manglede. Én som jeg kunne snakke om alt med. Lige fra de små ting i dagligdagen til de store problemer som tabet af min mor, og hvordan jeg nærmest blev hjemsøgt hver vinter.
Samtalerne i headspace hjalp mig med at komme videre. Jeg blev bevidst om, at jeg på en måde også var med til at fremmane min nedtur om vinteren, fordi jeg frygtede det så meget og forventede, at det ville ske. Det var frygten for at få det dårligt, der mange gange fik læsset til at vælte.
headspace hjalp mig ud af denne nedtur. De gav mig nogle gode redskaber til at håndtere følelsen af sorg og ensomhed, der nærmest kom hver vinter.
Og så er det virkelig dejligt, at man ved, at hvis skoen trykker, eller jeg bliver trist, så kan jeg altid komme forbi headspace – også selvom der går mere end en måned imellem besøgene. Så kan man altid ringe eller komme forbi, og så finder de lynhurtigt tid til at tale med en.
Det sætter jeg enormt stor pris på, og det giver en virkelig rar følelse – en god sikkerhed.
Thomas: Jeg har fået lyst til at møde nye mennesker
Jeg hedder Thomas. Jeg har altid haft lidt svært ved at tale med andre, og jeg har haft meget svært ved at åbne op.
Jeg har følt mig meget alene og ensom. Jeg har både gået til psykolog og et lokalt rådgivningstilbud for at få gang i flere venskaber og arbejde med mig selv, men det gav ikke rigtigt noget. Jeg følte ikke, at jeg fik taget hul på bylden.
Min kontaktperson fra kommunen foreslog, at jeg prøvede headspace, og han fulgte med mig derned første gang.
Jeg var ret nervøs, men det var rart at blive mødt af åbne og imødekommende mennesker. Før jeg kom derned, havde de i headspace snakket lidt løst om at lave en onsdagsklub med forskellige aktiviteter, og det er så blevet til en fast onsdagsklub, hvor jeg kommer af og til. Her er der altid et par andre unge, som man kan snakke med.
Derudover begyndte jeg også at få samtaler med de frivillige rådgivere, og det gav virkelig noget. Jeg begyndte at tro mere på mig selv, og jeg fik faktisk også en større lyst til at møde nye mennesker og være mere åben.
Jeg ved ikke, om jeg decideret har fået flere venner, men jeg føler mig mere glad. Jeg har også et arbejde, hvor jeg 20 timer om ugen, og selvom det keder mig lidt, giver det rigtigt meget at møde ens kollegaer og tale med andre mennesker. Og så er det rart, at man samtidig altid kan komme ned i headspace, hvor der er nogen, og hvor det er muligt at møde andre.
Jeg har i hvert fald en helt anderledes indstilling nu, jeg føler mig meget mere udadvendt, og jeg er blevet meget mere åben. Jeg har nemmere ved at kaste mig ud i nye ting, og det er rart at have muligheden for at mødes en gang om ugen med andre i headspace og have løbende samtaler med de unge frivillige, der aldrig dømmer en, men altid er gode til at lytte og give råd.
